Adamsminde
NYT BØRNEHUS ADAMSMINDE
Daginstitutionen Adamsminde erstatter en eksisterende institution med i alt 20 vuggestuepladser og 60 børnehavepladser og 24 dagplejepladser.
Vi har i disponeringen af husets funktioner lagt stor vægt på børnenes oplevelse og de voksnes arbejdsgange, hvor udelivet er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Alle indendørs funktioner er organiseret i en fleksibelt plan hvor alle grupperum har direkte kontakt med udearealerne, så der opstår et legende og grønt univers. Omdrejningspunktet for institutionen er det” hjemlige” og ”naturen”. Grupperummene er børnenes trygge base i institutionen og er indrettet til flere former for anvendelse, leg og udfoldelse - både af fysisk- og stille karakter.
Form og udtryk
Den lange form, åbne arealer og genkendelige elementer i arkitekturen og landskab letter orienteringen og det har været vigtigt at alle arealer kan anvendes til flere formål. Multirummets åbne funktion og centrale placering i forbindelse med børnenes køkken skaber fleksibilitet for børn og voksne over dagen. Der er højt til loftet og lyset trækkes ind i bygningen med vinduer, der giver udsyn til trækroner. Glasdøre giv er indkig og tillader at man kan ”følge med” i husets liv, uden at forstyrre.
Det har været et parameter, at bygningen skulle holdes indenfor bygherrens afsatte budget med mange m2 og kvalitet for indarbejdet i byggeriet. Derfor er der arbejdet meget med effektive m2.
Vi efterstræber en farve- og materialegrundholdning med naturmaterialer og overflader.