Praktikant som Bygningskonstruktør hos NOVA5

Olivia fortæller om sit praktikophold som bygningskonstruktør på Danmarks største renoveringsprojekt på Galgebakken hos NOVA5.

Som praktikant hos NOVA5 bliver du en del af et tværfagligt projektteam på renoveringsprojektet Galgebakken med tilknytning til tegnestuen og får tilkoblet en mentor, som vil følge dig gennem hele forløbet.

I NOVA5 indgår du i tegnestuens projekterings- eller udførende teams, hvor du sammen med kollegaer indgår i løsningen af opgaver.

Vores mål er, at vores praktikanter både dygtiggøre sig og bliver rustet til arbejdet i en arkitektvirksomhed. Derfor er det vigtigt for os, at de stifter bekendtskab med alle byggeriets faser og de forskellige værktøjer, vi bruger i den forbindelse - herunder bl.a. Revit.