1. august 2022

Nyt ansigt i NOVA5

Kort før sommerferie den 1. juli har vi i NOVA5 haft fornøjelsen af at byde Natalie Kitchell velkommen.

Natalie er ansat hos NOVA5 som Bygningskonstruktør og er allerede startet på Galgebakken, hvor hun vil være fysisk til stede sammen med resten af vores team på pladsen. Her vil hun varetage diverse opgaver, men vil også være ansvarlig for det videre arbejde, der er lavet ifm. udvidelse af beboerhuset.

Natalie er uddannet bygningskonstruktør fra Kea i København og interesserer sig inden for boliger, og det at skabe et sted, hvor beboerne kan leve og skabe sociale relationer:

”Jeg interesserer mig meget for funktionalitet, arkitektonisk kvalitet og brugerens oplevelse i byggeriet. Derfor synes jeg også, at boliger er super spændende, fordi man får stor indflydelse på menneskers liv, og hvordan de kommer hinanden ved. Derudover vil jeg gerne lære mere om renovering, da jeg tror, vi vinder en hel masse i forbindelse med bæredygtighed ved at genanvende det der allerede eksistere, og give det nyt liv eller transformere det.” forklarer Natalie.

Natalie kommer fra en lignende stilling hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Her har hun arbejdet med dispositionsforslag, myndighedsprojekter og hovedprojektering af boligbyggeri. I det seneste år har hun siddet med en tagboligrenovering i Valby og derefter med projektering af NHN (Nyt Hospital Nordsjælland) i Hillerød, hvor hun hovedsageligt beskæftigede sig med Kompletteringer og Storkøkkenet (Servicebyen), som skal levere maden til patienterne på hospitalet.