Ølstykke Multiarena
NOVA5 Arkitekter udfører for Egedal kommune bygherrerådgivning, i forbindelse med programmering, udbud samt opførsel af ny Multiarena i Ølstykke med udearealer og p-plads. Multiarenaen skal primært danne rammerne om det lokale håndboldliv i kommunen og skal desuden anvendes til ligakampe med TV-transmission. Foruden arena, skal bygningen rumme faciliteter som foyer- og cafe, VIP-lokaler, administration, fitnessrum og omklædningsfaciliteter. Det er tanken at arenaen skal være samlingspunkt i det nye Ølstykke Fritidsområde, hvor bygningen skal koble sig på en fremtidig bevægelsesrambla, som skal løbe igennem hele området. Bygningen skal certificeres til DGNB-sølv.
NOVA5 har i samarbejde med OBH udarbejdet byggeprogram og udbudsmateriale til udbud i Totalentreprise på baggrund af en behovsafklaring og brugerinddragelse. Teamet fortsætter som bygherrerådgivere under forhandlings- og projekteringsfaserne, samt byggeledelse.