20. december 2019

Prækvalificeret til Ørum skole og børnehave

NOVA5 er sammen med Arkitektfirmaet Frost Larsen fra Skanderborg, MOE og Wad Landskab blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på opgaven om udbygning af Ørum Skole og børnehave ved Viborg.

Vi ser frem til at tage fat på tilbudsprocessen i 2020!

19. december 2019

Julehilsen

NOVA5 ønsker alle vores bygherrer og samarbejdspartnere glædelig jul og godt nytår - og takker for godt teamwork i 2019.

Vi ser frem til et spændende nytår med masser af projekter!

31. oktober 2019

Boliger til ungdommen - NOVA5 i fagmagasin om ungdomsboliger

I den seneste udgave af fagbladet UNG / cirkulært byggeri finder man hele to artikler om NOVA5 – ungdomsboliger. Én artikel om renoveringen og forvandlingen af Sankt Peders Stræde i Roskilde fra plejehjem til ungdomsboliger, som NOVA5, med samarbejdspartnere, har gjort til virkelighed. Én artikel om Idrætskollegiet i Valby. De første unge er netop flyttet ind i de historisk prægede ungdomsboliger med tilhørende fællesarealer, adgang til havestue i stueetagen samt altan på de øvrige etager.

Læs artiklen hér / Se mere om projektet hér


22. oktober 2019

NOVA5 søger arkitektpraktikanter!

Vi tilbyder fuldtids praktikpladser til arkitektstuderende på vores
tegnestue. Praktikpladserne tilbydes i en periode på mindst 5 måneder, der
starter i februar 2020. Vi forventer at du har talent for arkitektonisk design
og modelfremstilling, samt viden om CAD og Adobe-pakken og mindst 3 års
studieaktivitet bag dig. Hvis det lyder som noget for dig, så kontakt vores
direktør Hanne Vinkel Hansen på hvh@nova5.dk

(kun henvendelse på mail).

10. oktober 2019

Prækvalificeret til Ørum skole og børnehave

NOVA5 er sammen med Arkitektfirmaet Frost Larsen fra Skanderborg, MOE og Wad Landskab blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på opgaven om udbygning af Ørum Skole og børnehave ved Viborg.

I dag er Ørum børnehus og skole placeret på to forskellige adresser. Fremadrettet ønskes institutionerne samlet på samme matrikel, samtidig med at skolen ombygges, så den bliver tidssvarende. Ørum skole har ca. 250 elever i 1 - 2 spor fra 1. til 9. klasse, og børnehuset skal rumme ca. 15 vuggestuepladser og 80 børnehavepladser.

6. september 2019

Første spadestik til børnenes nye rammer for eventyr, leg og læring

I dag fik borgmester i Solrød kommune Niels Emil Hörup hjælp af 60 forventningsfulde børnehavebørn fra den nuværende dagsinstitution Lindebo i Solrød til at sætte spaderne i jorden. Til august 2020 flytter de ind i det nye børnehus i Havdrup Vest, som med sin størrelse også fremtidssikrer Solrød kommunes stigende popularitet hos børnefamilierne.

De fleksible rammer i det nye børnehus, som er indrettet efter Reggio Emilias filosofi, giver personalet mulighed for at arbejde med deres pædagogiske principper ved at danne både store og små fællesskaber og lege- og læringsrum på tværs af huset.

”Forventningerne til vores kommende nye, rummelige børnehus i Havdrup Vest har været tårnhøje fra starten, og jeg må sige, at vinderprojektet til fulde indfrier bedømmelsesudvalgets mange krav til, hvordan rammerne om et moderne og eventyrligt børnehus skal være – jeg ønsker mig næsten selv tilbage til børnehavetiden,” siger Kim Sunesen, formand for Familie- og uddannelsesudvalget.


Læs mere om projektet her

30. august 2019

​ Prækvalificeret – Ny Taastrupvej, 57 almene boliger

NOVA5 er sammen med MT Højgaard, Danakon og Lassen Landskab blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på en totalentrepriseopgave. Opgaven omfatter projektering og udførelse af 57 almene boliger fordelt på 9 bygninger. Boligerne opføres fortrinsvist som 2-etagers rækkehuse med en lille privat have. Med til projektet hører projektering og udførelse af udearealer inklusive P-arealer, vej- og stiforløb.

22. august 2019

Prækvalificeret - KAB rammeaftale for nybyggeri

NOVA5 er sammen med EKJ, Opland og Urban Power blevet prækvalificeret
til at afgive tilbud på totalrådgivning i forbindelse med KABs fireårige
rammeaftale for nybyggeri.

Alle firmaer er erfarne i at tænke og udføre almene boliger og vil i
fællesskab kunne levere en solid holdindsats på opførelsen af nye boliger, så
KAB kan tilbyde nye trygge og bæredygtige rammer for et godt liv.

15. august 2019

Nye folk på tegnestuen

Vi har i denne uge sagt velkommen til to nye medarbejdere, Sally Lill Uldall & Line Gericke. Sally skal varetage overblikket over tegnestuen som piccoline. Og Line, som er arkitekt og DGNB-konsulent, skal bidrage til udvikling og udførelse af vores igangværende og nye projekter.

9. august 2019

Stemningsfuld indvielsesfest for Det nye Helsingør stadion

Stemningsfuld indvielsesfest for Det nye Helsingør stadion, som fik gode ord med på vejen fra borgmester Benedikte Kjær og udvalgsformanden Jens Bertram.

Det var en glæde at se de unge spillere fra kommunens ungdomshold indtage banen.

Tak til Elkiær og Ebbeskov arkitekter, Lyngkilde rådgivende ingeniører og Møller og Grønborg landskab for et fantastisk samarbejde om det nye Helsingør stadion.

Læs mere her