Tranehavegård

Bebyggelsen Tranehavegård er beliggende i København S. Bebyggelsen er opført fra 1941 til 1946 som aldersrenteboliger tegnet af arkitekt Aage Rafn. Bebyggelsen er et fremtrædende eksempel på 1940’ernes murede boligbebyggelser, hvor godt håndværk og brugen af gedigne materialer var kendetegnet. Formsproget er enkelt, rytmisk og funktionelt begrundet og præcise geometriske former og et enkelt rustikt materialevalg med få kontraster. I skala og materialer er bebyggelsen fint indpasset med omgivelser. Bebyggelsen har en bevaringsværdi i kraft af arkitekturen, det kulturhistoriske og den håndværksmæssige udførelse.

Bebyggelsen er disponeret som 10 stringente blokke med fælles grønt haveanlæg md græs, beplantning og opholdsarealer med enkelte borde og bænke. Bebyggelsens etagehøjden varierer mellem 4-5 etager og boligerne er 1-2-værelses lejligheder med altaner på indgangs- og havesiden.

Type: Totalrådgivning, almen bolig  / Bygherre: KAB  / Sted: København  / Ingeniør: DANAKON A/S  / Størrelse: 407 boliger  / Anlægssum: 217 mio. kr.  / Status: Under projektering

Eksisterende forhold

.

Vores opgaver

Afdelingen som helhed fremstår i dag med en række større renoverings- og byggetekniske udfordringer, ligesom afdelingens boligudbud er meget smalt hvad angår boligtyper/størrelse, hvorfor det kan give et positivt bidrag til livet i afdelingen at etablere et mere varieret boligudbud, som kan sikre at man kan bo i Tranehavegård i alle perioder af sit liv.

Bebyggelsens ydre fremtræden er især domineret af altanproblematikken, hvor nedbrudte og nedrevede altaner præger facaderne ligesom sikkerhedsforanstaltninger pga. nedfaldsfare i form af overdækninger ved hovedindgange og afspæringer langs facader fylder godt op i rummene imellem bygningerne og efterlader meget få rekreative arealer.

I helhedsplanen indgår i hovedtræk følgende større tiltag:
- Udskiftning af samtlige altaner med nye (nogle altaner gøres større og alle udføres i niveaufri højde).
- Tagudskiftning med nyt tegltag med fast undertag
- Udskiftning af alle vinduer og døre
- Udbedring af kokskælder
- Udbedring af kloak i terræn
- Udskiftning af samtlige vandinstallationer
- Fremtidssikring med nye boligtyper

Fremtidssikring

I takt med at København vokser gennemgår områder som førhen lå ”i kanten” af byen en positiv byudvikling. Tranehavegård-bebyggelsen ligger i et potentielt attraktivt byudviklingsområde ikke langt fra indre by, brokvartererne og byudviklingen i Carlsberg byen. Trods den tætte kobling til de resterende bydele ligger bebyggelsen i et stille område med Vestre Kirkegårds store grønne arealer som tætteste nabo samt daginstitutioner og skoler på vejene omkring. Den kollektive transport gør det let tilgængeligt at komme til og fra området og mange gøremål kan klares indenfor cykelafstand.

Områdets byudviklingspotentiale kan i samspil med Tranehavegårds fremtidsperspektiver tale ind i en meget spændende udvikling, hvor afdelingen kan tilbyde attraktive velfungerende boliger, hvor folk har lyst til at flytte hen og blive boende. Grundet Tranehavegårds placering og størrelse kan afdelingen blive et foregangseksempel på områdets positive byudvikling. Fremtidssikringen og grundlaget for udviklingen af nye attraktive boligtyper taler i høj grad ind i områdets udviklingspotentiale og kan være med til at skabe en varieret beboersammensætning i afdelingen med rammer for fællesskab og oplevelser på tværs af sociale lag, alder, uddannelse og med afsmitning på hele området.

Visionen er at skabe en fremtidssikret bæredygtig boligafdeling for Tranehavegård.

Sammenlægning af boliger

I dag er der kun én 3-værelseslejlighed i Tranehavegård, hvilket begrænser børnefamilier og andre med et behov for flere værelser end i den eksisterende Tranehavegård.

Ved at sammenlægge nogle af de eksisterende lejligheder skabes der mulighed for at etablere nogle andre typer af boli­ger og en generel opgradering af disse. Formålet er at skabe nogle nye boligtyper som kan tiltrække familier eller andre be­boere med flere beboere pr. bolig for en varieret beboersam­mensætning.


I Tranehavegård bebos de fleste lejligheder kun af en enkelt beboer, så ved at etablere boliger med flere værelser skabes et grundlag for at tiltrække nye beboertyper og ved at etablere familieboliger vil diversiteten af beboere øges.

Udvidelse af boliger ved udnyttelse af tagetage

Ejendommen er udført med sadeltag, som giver gode mulig­heder for at udnyttelse af loftrummene. Sadeltaget er en stabil konstruktion og vil almindeligvis være velegnet til indretning af tagboliger i den del, der ligger under hanebåndet. Den gode rumhøjde under hanebåndene, giver mange muligheder for indretning og udnyttelse af loftrummet i forbindelse med den forestående tagudskiftning.

Principperne for udvidelsen i tagetagen har været at skabe både nogle nye ungdomsboliger samt større boligtyper til familier mv.

En fremtidssikring af Tranehavegård med nye boligtyper vil sikre en afdeling med et livscyklusperspektiv og hvor det er muligt at blivende boende fra ungdom til alderdom og være sikret en bolig til sine forskellige livsfaser og ændrede behov.