Næsby skole - Velfærdens fundament

En tryg ”forstadslandsby” – med mange muligheder

Næsby Skoles overordnede vision er et åbent og ambitiøst læringsfællesskab, som balancerer stabilitet og udvikling, og som vægter et højt fagligt niveau og trivsel for alle – individuelt og i fællesskab. Skoledagen er varieret, motiverende, differentieret og giver mening for alle. Fundamentet er bygget på ordentlighed og bevidsthed om, at eleverne skal gøres parate til fremtiden. Fællesskabet er altid i centrum, så eleverne sendes videre fra skolen som ansvarlige, selvstændige, fagligt/socialt kompetente og livsduelige.

Næsby er placeret fem kilometer fra Odenses centrum, med masser af skov, grønne områder og Stavis Å. Nærmiljøet er trygt for både børnefamilier, unge og ældre og er præget af stærke fællesskaber, både for børn og voksne. Det har betydet, at Næsby er blevet et attraktivt sted at slå sig ned, hvilket gør, at antallet af børn er stigende.

Type: Renovering af skole  / Bygherre: Odense Kommune  / Sted: Næsby  / Landskab: Land+  / Ingeniør: OJ Rådgivende ingeniører  / Entreprenør: Arkitektfirmaet Arne Birk  / Anlægssum: 18,5 mio. kr.  / Status: Under udførelse

Modernisering og vedligeholdelse

Udover den generelle moderniseringen og vedligeholddelse af Næsby Skole i forbindelse med optimering af legepladser og udeområder, forbedring af faglokaler, sanitetsfaciliteter samt facader, vinduer og tag mv. handler den korrekt opgave om følgende:

Bygning 1:

Etablering af grupperum (1. sal)

Der etableres grupperum til brug for fordybelse, projektarbejde med videre. Grupperummene kan bruges af lokale foreninger til møder, arrangementer med workshops og lignende aktiviteter.

Etablering af et stillerum (1. sal)

Flere og flere elever har brug for et stillerum til at kunne trække sig tilbage. Der laves et stillerum til eleverne til mental afslapning med siddemuligheder, eventuelt kunst og klukkende vand. Lokalet bidrager til at øge elevernes mentale trivsel og kan anvendes bredt af forskellige brugere.

Derudover skal det etableres garderobe til de store børn.

Bygning 2:

Opgradering af gymnastiksalen

Gymnastiksalen moderniseres med blandt andet lydanlæg. Salen er skolens største rum, og vil, ud over til undervisning (idræt for 0.klasse), kunne anvendes af foreninger og til samlingssted for lokalområdet i forbindelse med for eksempel foredrag, koncerter, møder med videre.

Bygning 5:

Der skal etableres faste garderober og skabe til 0.-3. klasse, da de er praktiske af hensyn til børnene, men også i forhold til hygiejne.

Derudover skal der etableres læringsgulve og -trapper

Næsby Skole har mange trapper. Trapper og gulve gøres til lærings- og inspirationsmiljøer med for eksempel verdenskort, alfabet, verber med videre

Bæredygtighed

Odense Kommune har besluttet, at fremtidige byggerier og renoveringer i vid udstrækning skal være bæredygtigt byggeri med kvalitet og godt indeklima. Herunder skal projekterne udføres under hensyntagen til bæredygtigt materialevalg og klimarigtige løsninger, så byggerierne bedst muligt understøtter FN’s Verdensmål og vil rumme kvaliteterne til at kunne DGNB-certificeres.

Dog har Odense Kommune har besluttet, at alle byggeprojekter med en anlægssum på under 20 mio. kr. som udgangspunkt ikke skal DGNB-certificeres. For disse projekter bruges Odense Kommunes vejledningen ”Bæredygtig byggeri – krav og anbefalinger”, der konkretiserer bæredygtighedspolitik og -mål, så kommende byggeopgaver i kommunen bidrager til opfyldelse af den overordnede vision om Odense - Danmarks mest bæredygtige storby.

Vejledningen tager udgangspunkt i DGNB-certificeringens helhedsorienterede tilgang til byggeri, hvor en række emner er valgt ud indenfor DGNB-certificeringssystemets fem hovedtemaer; proces, miljø, økonomi, social og teknik.