27. maj 2022

Galgebakken - Vestegnens Christiania renoveres

En kombination af uhensigtsmæssige byggemetoder ved Galgebakkens opførelse, store driftsomkostninger til vedligeholdelse af Galgebakken, samt skimmeludfordringer har ændret på realiteterne for beboerne på Galgebakken. På baggrund af dette har mange valgt at fraflyttet, hvilket også har været tydeligt, da hver sjette bolig stod tom inden projektets start.

Der har været mange dialoger og løsningsforslag til, hvordan vi bedst muligt har kunne nedbringe områdets høje energiforbrug og mindske risikoen for skimmel, men fælles for dem alle er, at det har været omfattende og dyre forslag. Derfor var der behov for at lave en livscyklusanalyse, der kunne give svar på, om det ud fra både økonomiske og miljømæssige forhold kunne svare sig at rive ned og bygge forfra frem for at renovere Galgebakken.

Galgebakken er Danmarks hidtil største boligrenoveringsprojekt, som udføres i et tæt samarbejde med BO-VEST, Galgebakkens beboer, NOVA5 Arkitekter, WSP Danmark, Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører, Eggersen Miljø og Sundhed, Marianne Levinsen Landskab og Enemærke & Petersen. Gennem hele projektet har bæredygtige løsninger været centralt, hvor fokus har været at mindske miljøbelastningen og sikre lang levetid for materialer, hvilket er vurderet gennem en livscyklusanalyse.

Det fysiske renoveringsarbejde er først startet i februar i 2022, men siden 2013 har NOVA5 arkitekter været aktive på Galgebakken i forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen for Galgebakken.

I begyndelsen af projekter tilbage til 2013 var den anslået værdi på knap 450 millioner kr., men da det viste sig, at tiltagene i den oprindelige helhedsplan ikke var tilstrækkelige for at hindre skimmelangreb, blev projektet udvidet betydeligt. Det betød en stigning i budgettet, så den endelig anlægsværdi steg til 1,3 mia. kr. På baggrund af dette stod det samlede projektteam og beboerne nu overfor spørgsmålet om, hvorvidt det bedst kunne svare sig at rive ned og bygge nyt eller om Galgebakken skulle renoveres. Derfor blev der udført en livscyklusanalyse for at vurdere de miljømæssige belastninger i begge løsninger. Vurdering derfra viste, at en renovering af de nuværende bygninger var mest forsvarligt i forhold til miljøbelastningen, hvilket samtidig sikrede visionen om et levende, attraktivt og nyrenoveret område, hvor den oprindelige arkitektoniske grundide er bevaret, hvilket også har været meget væsentligt for beboerne.

LCA og bæredygtighed

Livscyklusvurderingen er lavet ud fra en helhedsorienteret vurdering af ressourceforbrug og potentielle miljøpåvirkeringer for hele bygningens livscyklus, hvor der både medtages påvirkninger relateret til anvendte byggematerialer samt specifik driftsenergi. Målet for en bæredygtig bygning er at reducere disse påvirkninger mest muligt i hele levetiden.

LCA-vurdering pegede på, at miljøbelastningen i forhold til materialeforbruget ville være lille ved renovering, men at energiforbruget ville være højt, hvor nybyggede boliger typisk er mere energieffektive. Dog er det påpeget i analysen, at Galgebakken efter 42 år mødte et ”breakeven”-punkt, hvor renovering herefter er mere fordelagtigt end nybyg, da miljøbelastning for bygningernes levetid vil være væsentlig mindre. Den viden har hjulpet til at prioritere, hvordan bygningens design kunne optimeres bedst muligt i forhold til at efterlade det mindst mulige.

Bevaring af eksisterende beton

På trods af den udskiftning der har været i det engagerede beboerdemokratiet gennem årene, har det altid været et ønske fra beboerne at fastholde den karakter og det miljø, som der er på Galgebakken. Derfor er der også taget afsæt i dette i det nuværende renovering, da Galgebakken er et ikon inden for det almene boligbyggeri. Men med et ønske om at skåne miljøet mest muligt valgte BO-VEST og totalrådgiverteamet at bibeholde de eksisterende betonelementer, der stod tilbage i råhusene, efter, at de er blevet grundigt rengjort for PCB og tungmetaller.

Baggrunden for dette valg bygger blandt andet på, at cement- og betonindustrien udgør ca. 8 % af de globale CO2-udledninger. Det betyder, at der er et stort behov for bremse det stadigt stigende forbrug af ny cement og beton, samt undgå det forbrug og den økonomi, der lå i at nedrive og genanvende den eksisterende beton.

Ved at renovere Galgebakken og derigennem bevare de eksisterende betonelementer i råhusene i det nye byggeri skaber vi et cirkulært byggeri, hvor der er stort fokus på at reducere energi- og ressourceforbruget samt mindske CO2-udledningen.

Brugerinvolvering og -proces

Udover den dialog, som der har været siden 2013, med beboer og Bo-VEST, hvor ønsker og mulighederne har været op til overvejelse, så har det også været muligt for beboerne selv vælge alt fra køkkenudformning, farver og kvalitet til flisebelægninger i egne haver. Udover at det er til beboernes glæde, så kan det også ses som et tiltag til at fastholde Galgebakken som et attraktivt boligområde. BO-VEST varetager styring af beboertilvalg og den det omfattende genhusningsprojekt.

Der er i Galgebakken tradition for et omfattende og aktivt beboerdemokrati, hvilket har medført, at der fra beboerside er nedsat et byggeudvalg med en række underudvalg, der har haft forskellige ansvarsområder, f.eks. facader, baderum, haver og udearealer samt ventilations. NOVA5 har stået for beboerprocessen med både byggeudvalg samt de enkelte fokusgrupper og har løbende koordineret dette med projekter. Gennem hele udførelsen på Galgebakken har der været fokus på at undgå spild i form af materiale og CO2-udslip. Derfor har vi i samarbejde med beboerdemokrati valgt at genbruge den opførte prøvepavillon, som viser et eksempel på en tilgængelighedsbolig. Prøvepavillonen bliver derfor genbrugt i udvidelsen af fælleshuset, da det vil sparre boligforeningen for yderligere omkostninger ved at opføre på ny.

Galgebakken som boligområde

Galgebakken blev opført som alment boligbyggeri i 1973 og var dengang et ekko af byggerier som f.eks. Kartoffelrækkerne og Brumleby i København: et lavt, tæt byggeri, der skulle øge kommunikationen mellem beboere og naboer. Derfor blev der bygget gårdhuse og rækkehuse i to planer med små stræder imellem. Hele området blev opført i tidens moderne materialer og med egne børneinstitutioner, købmand og 1300 hektar Vestskov som nabo, blev Galgebakken en hel landsby for sig selv. Dette er et attraktivt trækplaster for mange beboer og er det stadig i dag. På Galgebakken er beboersammensætningen meget forskellig og der er en større social spredning end normalt for alment boligbyggeri, hvilket går området særligt attraktivt.

Bebyggelsens udformning har givet plads til udvikling af et fællesskab med mange sammenkomster og traditioner, hvilket gør bebyggelsen til en levende enhed. Det bilfrie område og de mange legepladser og beskyttede stræder giver gode muligheder for børn, som ikke findes i mange andre bebyggelser.
Det var de oprindelige arkitekters ide at kombinere mange fællesarealer, fleksible stisystemer og at bryde grænserne mellem offentligt og privat rum. På den måde fungerer Galgebakken som en by i en by med små boligfællesskaber i de smalle stræder med ca. 10 huse i hver.

Dermed kan man sige, at intentionen med Galgebakken er lykkes, da der er plads til fælles mødesteder og nærvær i boligrækkerne og på fællesområderne – præcis som intentionen også er på Christiania i København.