Selskabsform


NOVA5 arkitekter as er et aktieselskab oprettet den 01.01.94.


Firmaet ledes og ejes af Anders Dragheim, Hanne Vinkel Hansen, Jørgen Kreiner-Møller, og Thomas Dahl arkitekter maa og JKM yderligere byggeøkonom MDB.

 

Reg.nr.  22 1935

SE-nr. 1851 5946 oprettet Bankforbindelse: Den Danske Bank, Nytorv, Frederiksberggade 1, 1012 Kbh. K.

Konto 3330 203404

 

Omsætning

 

Oversigt over de sidste tre års omsætning

NOVA5 arkitekter as jf. årsregnskaber

 

2008/09                 28.253.158 kr.

 

2009/10                 19.190.568 kr.


2010/11                 30.301.866 kr

  

Medarbejdere

 

Det er tegnestuens målsætning at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, som en forudsætning for at kunne yde højt kvalificeret rådgivning.

Det er også en målsætning at skabe et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor der er plads til mangfoldig­hed og dialog – et arbejdsmiljø, som spejler det samfund tegnestuen er en del af.

 

Vi har en bredt sammensat medarbejderstab til projektering bestående af ældre erfarne og af nyuddannede. Medarbejdergruppen består af arkitekter, bygningskonstruktører samt tekniske assistenter og praktikanter.

Begge køn er repræsenteret i medarbejdergruppen, ligesom der i perioder er medarbejdere med både etnisk dansk og ikke etnisk dansk baggrund.

 

Alle medarbejdere tilbydes systematisk videreuddannelse og vedligeholdelse af faglige og sociale kompe­tencer. Konkurrencer, udviklingsprojekter og studieture er også med til at styrke medarbejdernes faglige og personlige udvikling.

Tegnestuen prioriterer trygge langvarige ansættelsesforhold som en kvalitet for den enkelte medarbejder, samtidig med at der overfor bygherrer og eksterne samarbejdspartnere er kontinuitet i samarbejdet.

 

Som en socialt ansvarlig virksomhed anser vi det naturligt og udfordrende at tilbyde unge studerende praktikpladser på tegnestuen. Tegnestuen har igennem årene haft skoleelever og studenter i erhvervspraktik og mange bygningskonstruktør­- og arkitektstuderende i skolepraktik.

 

Den brede sammensætning af kompetencer med den ældre medarbejders erfaring og den unge med­arbejders udogmatiske friske blik sikrer optimal kvalitet i alle byggeriets faser fra ide til ibrugtagning.


 

Forsikring

 

NOVA5 har erhvervs-ansvarsforsikring i TRYG, policenr. 670-4.532.064.001. Dækningssum ved personskade DKK 12,5 mio. kr. Dækningssum ved tingskade og/eller formuetab DKK 5 mio. kr.

 

 

Informationsteknologi


Projektering og projektdokumentation er helt baseret på EDB-teknologi,  med ekstern udveksling af elektroniske data via ADSL-forbindelse.

Samtlige medarbejdere har egen arbejdsstation opkoblet på intranet og Internet, tegninger udføres i AutoCAD 2009 + AutoCAD Architecture 2009 udført efter BIPSs konvektioner og NOVA5´s CAD-manual. NOVA5 er opstartet med projektering i ren 3D og anvender hertil AutoCAD Revit Architecture Suite. Til visualisering og animering anvendes Autodesk 3ds Max Design. Øvrigt arbejde foregår primært på Adobe og Microsoft-software.

 

Tegnestuens print/kopimaksiner er Svanemærket printere fra Sharp.

 

Alle projekter er siden renoveringen af Høje Gladsaxe i 1990 – 92 udført i AutoCAD, og vore projekter har derfor siden været tilgængelige digitale filer.

 

Webhotel er gennemført for Heibergskolen på Østerbro, Teglgårdsparken i Kolding, renoveringen af Det Gule Palæ på Ordrup Jagtvej, Albertslund Syd ved etagehusene, Brøndby Nord.

 

NOVA5 deltog i SBS’ udviklingsprojekt ’Digital projektplanlægning’.

 

Vi er derfor helt opdateret med byggeriets digitalisering.