28. februar 2024
Tove Ditlevsens skole – Plads til alle
Den 27. februar har Politikken udgivet en artikel om, hvordan København måske er tegnet for meget ud fra en fastlåst idé om, hvad mennesker er, og hvad de kan med fokus på ældre i byen.
I et interview med arkitekt Kristian Ly Serena, der partner i dominique+serena architectural studio og er den del af den faglige baggrundsgruppe for Realdania inden for byudvikling af det offentlige rum, eksemplificerer han med Tove Ditlevsens skole, som et sted, der er åbent og har plads til alle – Et skoleprojekt, som NOVA5 var totalrådgiver på tilbage i 2014.
Om skolen
Som mange andre københavnerskoler fik Tove Ditlevsens Skole vokseværk og skulle udvides fra tre til fire spor med 100 nye KKFO-pladser. Her udførte vi en helhedsrenovering af skolen, hvor vi arbejdede med optimering af det eksisterende areal, ombygning af et tidligere socialkontor og opførte af en ny, enkel og delvist nedgravet sportshal med udendørs boldbane på taget. Det gav plads til, at de nære udearealer, som før var passive og lukkede, i dag er forvandlet til levende byrum, der ligesom boldbanen er offentligt tilgængelige.
Om udearealerne
Som Kristian Ly Serena ligeledes påpeger, er udearealerne planlagt, så forbipasserende har mulighed for at deltage i forskellige niveauer på hele døgnet uanset alder.
De lave betonbænke, der omkranser skolens areal, skaber et usynligt skel mellem skole og byen. Og selvom, at eleverne kender grænsen mellem skole og by, lægger forbipasserende ikke nødvendigvis mærke til, hvornår de træder ind på skolens matrikel, hvilket var Thing Brandt Landskabs hensigt med udformningen, der varetog landskabsarkitekturen under NOVA5’s totalrådgivning.
Brugerinddragelse
Projektet blev fra begyndelsen til i et tæt og konstruktivt samarbejde med skolens brugere og naboer. På en række arbejdsgruppemøder med repræsentanter fra skolen og andre interessenter, blev skolens fremtidige disponering drøftet frem til det endelige resultat. Det har været en afgørende faktor for projektets endelige succes, at der den rette og åben dialog var til stede, så den færdige skole opfyldte brugernes ønsker og understøtter den pædagogiske profil sammentid med, at naboerne fik lyst og bruge skolens nye faciliteter.
NOVA5
NOVA5’s mål er, at vores arkitektur skal fremme trivsel sammentid med, at vi tager hensyn til dens funktion og indpasning i de konkrete omgivelser. Derfor forsøger vi også at skubbe til bygherres opfattelse af arkitekturen og den placering, hvor vi arbejder innovativt og kreativt for at skabe original arkitektur, som er tilpasset det enkelte projekt og skaber merværdi for brugerne og lokalområdet langt ud i fremtiden.
Gennem inklusion og tilstedeværelse forstår og analyserer vi, hvad arkitekturen kan og skal kunne for de steder, hvor den er placeret. For os er nøgleordet samarbejde, hvor vi sammen skaber et æstetisk og ambitiøst design med praktisk, robust og løsningsorienteret arkitektur.
”Måske skal vi i virkeligheden åbne byen op for, at mennesket er meget mere mangfoldigt, både socialt, psykisk og fysisk. Måske, når vi gør det, finder vi ud af, det ikke kun drejer sig om ældre mennesker, men det faktisk drejer sig om os alle sammen.” – siger Kristian Ly Serena til Politikken.
Læs hele artiklen på Politikkens hjemmeside og lyt til Podcasten Du lytter til Politikken